Møder og konferencer i unikke og inspirerende omgivelser
AaB Konferences møde- og konferencelokaler er udstyret med behagelige møbler og moderne av-udstyr.
AaB Konference har både små, fleksible lokaler til møder og kurser, men også større lounges til konferencer.
Det effektive møde
De skønne pauser
Skyboxes
På Aalborg Portland Park har AaB Konference seks forskellige skyboxe, som alle er placeret over A. Enggaard tribunen, og hver enkelt er udsmykket efter et bestemt tema.
I skyboxen Legenderne er der plads til 16 personer ved 1 langbord.
I skyboxene 1885, Europa, The Double, Ikonerne og De Røde er der plads til 24 personer fordelt ved to langborde.
Er I flere end 24 personer, men stadig ønsker at sidde i en skybox, kan vi slå Ikonerne og De Røde sammen, så der er plads til 48 personer ved fire langborde.
Sponsorlounges
Hver lounge har sin egen sponsor, men kan alle lejes i forbindelse med arrangementer på stadion.
Alle sponsorlounges er udstyret med av-udstyr til fremvisning for større forsamlinger.
Aalborg Portland er hovedsponsor, og Aalborg Portland Loungen er placeret på 2. sal med plads til 224 personer ved 19 langborde.
Himmerland Loungen er placeret på 1. sal og kan rumme op til 230 personer ved 13 langborde.
Loungen Advokatfirmaet ligger på 2. sal med plads til 48 personer.
Den mindste sponsorlounge er Chairmann Loungen, som også er placeret på 2. sal med plads til 10 personer ved et langbord.
AaB Pubben
Under kampene serverer vi specialøl og burgere til publikum og sponsorer i pubben, og udenfor kampdage kan pubben lejes til både arbejdsrelaterede og private arrangementer.
Med plads til 64 siddende gæster åbner AaB Pubben for nye muligheder indenfor fejring af eksempelvis fødselsdage, polterabend, receptioner eller firmafester.
Læs mere om, hvordan du lejer AaB Pubben